Kære medlemmer
Københavns Kommune har efter mange år opsagt en gældende aftale omkring affaldshåndtering på vores fællesareal.
Deres begrundelse er, at området fremstår som et offentlig område, og derfor trækker de nu den dispensation tilbage, som vi ellers har haft i mange år, til trods for vi hvert år har betalt for denne affaldshåndtering.
Vi har gjort indsigelse mod denne afgørelse og afventer kommunens tilbagemelding. Til trods for vores indsigelse har de hjemtaget de beholdere, vi havde stående.
Dette betyder for nu, at alle besøgende på arealet venligst skal tage eget affald med sig til egne beholdere, og dem der lufter hunde også tager eventuelle hundeposer med hjem og ikke efterlader dem på arealet.
Det er brandærgerligt, at vi ikke kan forsætte den gamle ordning, og vi vil se på alternative tiltag, hvis vi får et negativt svar fra kommunen.
Mvh. Bestyrelsen.