Det er med stor sorg, at bestyrelsen har modtaget denne meddelelse.
Vores mangeårige medlem af foreningen, Carl-Johann Haugaard, Gammelgang 26, er efter sygdom bortgået ved døden torsdag d. 11. juni 2020.
Carl-Johann har tidligere siddet i grundejerforeningens bestyrelse, og han har, til stor glæde for mange i foreningen, år efter år arrangeret det hyggelige loppemarked og været medarrangør af den årlige petanqueturnering på fællesarealet.
Begravelsen vil finde sted i Solvang kirke, fredag d. 19. juni kl. 12.
Ære være hans minde.
På bestyrelsens vegne
Frank Andersen