TDC går i gang med at reetablere fortovene
Udgivet den 29. oktober 2019 af formand
Kære alle medlemmer i G/F Sundbyvænge
Nu går TDC i gang med at reetablere vores fortove, rabatter og veje.
Som tidligere meddelt blev afleverings forretningen med Københavns Kommune stoppet grundet væsentlige fejl og mangler ud fra vores indsigelser.
Underentreprenøren Transtema havde ikke de rette kompetencer til at udføre arbejdet.
Der er nu lavet aftaler med en Dansk entreprenør der vil gennemgå hele vores område, og føre det tilbage til minimum samme stand som området var inden de tromlede ind i vores område.
Nogle af jer er allerede blevet informeret omkring opstart, i første omgang Vogtervej og efterfølgende Gammelgang.
Den forløbige tidsplan er
Uge 44 Vogtervej
Uge 45 Gammelgang
Uge 46 Nordre Digevej
Uge 47 Røde mellemvej
Uge 48 Fælledfold
Fællesareal
Fællesarealet vil i nogen omfang blive brugt til opbevaring af materialer, så vi vil have en fornuftig femkommenlighed i området.
I de uger arbejdet foregår bedes alle medlemmer hjælpe til med at holde fortov og veje fri for containere, trailere, cykler mm.
Omkring parkering, i den uge hvor arbejde foregår på f.eks. Vogtervej, parkere venligst på tilstødende veje så vi kan få gennemført projektet uden de store forhindringer, til gavn for os alle
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
bestyrelsen@sundbyvaenge.dk.
______________________________________________________________
Dødsfald i grundejerforeningen
Udgivet den 10. august 2019 af admin
Kære alle medlemmer i G/F Sundbyvænge.
Det er med stor sorg, vi har modtaget meddelelse om, at vores medlem Steen Bekker, Nordre Digevej 27 er afgået ved døden torsdag den 8. august 2019.
Steen har gennem mange år været et stort aktiv i vores forening, både i det daglige, men også i kraft af sit virke i bestyrelsen, hvor Steen har bestridt flere poster – herunder formand for foreningen og bestyrelsesmedlem.
Vi vil savne ham og ære hans minde.
Bestyrelsen
____________________________________________________________
Nyt om fibernet
Udgivet den 1. juli 2019 af admin
Afleveringsforretning TDC – Fibernet
Der har den 04.07.19 været afholdt afleveringsforretning i vores forening sammen med vores naboforeninger.
Følgende var repræsenteret:
Københavns Kommune, TDC, entreprenøren samt repræsentanter fra vores bestyrelse.
Bestyrelsen har gennem det sidste stykke tid gennemgået alle matrikler i vores forening, gennemgået fotodokumentation, udarbejdet oversigt over fejl og mangler, der hvor der er gravet mm.
Efter nogle timer i regn og lidt sol blev afleveringsforretningen stoppet af Københavns Kommune, grundet alle de indsigelser vi havde og kunne dokumentere.
Kommunen vil sammen med TDC sætte sig sammen og lave en plan for, hvordan projektet kan færdiggøres og afleveres.
Herefter vender Kommunen tilbage til os og informerer om det videre forløb.
Bestyrelsen vil informere her på hjemmesiden, når der er nyt.
Forsat god sommer til alle.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
______________________________________________________________
Generalforsamling 2019
Udgivet den 17. marts 2019 af admin
Kære beboere
Bestyrelsen indkalder hermed til:
Generalforsamling hos Solvang Kirke, Mødelokale 1
Torsdag d. 28. marts 2019 kl. 18:00, hvor vi starter med spisning.
Dagsorden:
Indlæg fra: Fra en Bo Trygt ambassadør (indbrudssikring)
Valg af dirigent og referent
1. Formandens beretning
2. Indkomne forslag: Ingen forslag modtaget
3. Orientering om veje og fortove, herunder stand og behov for investering
4. Revideret regnskab 2018 til godkendelse
5. Forslag til budget 2019
6. Valg til bestyrelsen: Lars Hansen er på valg og forsætter gerne
7. Valg af en suppleant til bestyrelsen: Ingen er på valg, Dorte og Tania forsætter gerne
8. Revisorer Dorte Nøhr fortsætter gerne, men der skal vælges en revisorsuppleant
9. Eventuelt: Information om status for etablering af fibernet i foreningen samt information om foreningens 100 års jubilæum.
Vel mødt til generalforsamlingen.
Hilsen Frank, formand